Socialøkonomi er sådan et fint ord, som mange måske ikke helt ved, hvad betyder, men for mig handler socialøkonomi om at vi har mange flere bundlinjer i vores virksomhed, end den finansielle.

​

Der er rigtig meget, vi kan måle på om trivsel og psykologisk tryghed og alle mulige andre spændende elementer, som gør, at det det er fedt at gå på arbejde. Og det er det, jeg ser i socialøkonomi. Det er, at verden er meget bredere end bare vækst og kapital.

​

Man kan sige, at i Flexfabrikken arbejder vi for, at alle dem, som ikke har lyst til at arbejde 37 timer, eller ikke kan, at de også har mulighed for at finde et godt job, og på den måde udvider vi arbejdsstyrken og giver virksomhederne noget, som er meget håndgribeligt. Altså at man kan leje en medarbejder, og man kan få det til at passe lige til de behov, man har.

​

Og vi synes måske ikke ret tit, at man behøver at tælle til 37 timer for at kunne løse en opgave.

​

For mig ligger der en helt masse skrøner på det her felt, fordi det er lige så meget akademikeren, der ikke kan arbejde 37 timer, som det er den person, der skal ind og lave et praktisk stykke arbejde.

​

Og vi synes, man skal komme til det her Socialøkonomiske Folkemøde, fordi man skal lade sig inspirere til måske at dele nogle opgaver i to, fordi så holder alle på arbejdspladsen også meget længere.

​

Jeg glæder mig rigtig meget til dialogen, både med folk, som måske er ledige, men i særdeleshed med virksomhederne, der skal have noget inspiration til, hvordan de kan tænke anderledes i deres virksomhed.

​

Der skal noget inspiration ud til at tænke anderledes i virksomhederne, og det forbedrer samtidig ens konkurrencesituation meget markant.