
soja
Udstiller
SOJA er en virksomhed i Kolding Kommune og arbejdsplads for ca. 300 borgere på særlige vilkår.
De består af følgende tre matrikler:
• Niels Bohrs Vej
• Rytterskolevej
• Fabriksvej, herunder Netværksordningen Kolding AKTIV.
Ud fra Kolding Kommunes værdisæt, Selvværd & Sammenhæng - Borgerens Centrum, inddrages borgeren i sit valg af tilbud, så det målrettes borgerens ønsker, behov og udviklingspotentiale. Hos SOJA tilbydes forskellige arbejdsopgaver med henblik på at udvikle den enkelte borgers arbejdsevne- og identitet.
Alle tilbud hos SOJA bliver løbende udviklet, så de tilpasses borgernes behov. På den måde skabes de bedste betingelser for, at borgerne kan udvikle deres arbejdsevne- og identitet. Nye tilbud oprettes i takt med, at samfundet forandres og borgernes efterspørgsel ændres.
Sundhed, bevægelse og trivsel er nøgleord, da det er vigtigt, at borgerne bevæger sig både fysisk og mentalt i løbet af deres arbejdsdag. Derfor er SOJA en idrætscertificeret organisation, som har fokus på pædagogisk idræt og bevægelse. På den måde skabes de bedste betingelser for, at borgernes helbred styrkes og deres arbejdsevne udvikles, hvilket vil bringe dem så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.
Tilmed vil dette være med til at nedbringe ulighed i sundhed.
